tirsdag den 23. marts 2010

Ok jeg forstår...

Farmand er (som sædvanlig) et smut i Stuttgart, og da han efterhånden er ved at være godt træt af at tilbringe sin tid i det tyske ville jeg sende ham et fint billed af hans lille guldklump så der var lidt at smile af.

Efter lidt start vanskeligheder (på grund af mobilt bredbånd, han har nemlig lavet en indstilling på telefonen så man ikke ender sådan her =0) ) fik han billedet, hvorpå han ikke kunne se hvorfor lige det billed skulle værre så fantastisk, og efter nærmere eftersyn (da det kom fra telefonen og over på computeren) kunne jeg godt se hvad han mente.



Mine damer og herre straffefangen Emilie




Straffefangen Emilie =0)


Til historien skal tilføjes at jeg havde pralet med at vi legede rutsjebane og hun synes det var helt vildt sjovt.

Det er måske ikke helt det dette billede siger...

1 kommentar:

Susanne sagde ...

Livet er hårdt, når man hele tiden bliver forladt af sin far - godt I snart har ham hjemme igen.