Det er sommer, det er sol...

Dog er det kun torsdag, men sikken et vejr.

Det er jo helt fantastisk at mærke den lune forårs luft, det kan kun betegnes som skønt.

I dagens anledning gik Emilie og jeg en lille omvej da vi gik hjem fra mødergruppen.

Emilie på solskins tur.

Ok jeg forstår...

Farmand er (som sædvanlig) et smut i Stuttgart, og da han efterhånden er ved at være godt træt af at tilbringe sin tid i det tyske ville jeg sende ham et fint billed af hans lille guldklump så der var lidt at smile af.

Efter lidt start vanskeligheder (på grund af mobilt bredbånd, han har nemlig lavet en indstilling på telefonen så man ikke ender sådan her =0) ) fik han billedet, hvorpå han ikke kunne se hvorfor lige det billed skulle værre så fantastisk, og efter nærmere eftersyn (da det kom fra telefonen og over på computeren) kunne jeg godt se hvad han mente.



Mine damer og herre straffefangen Emilie

Straffefangen Emilie =0)

Til historien skal tilføjes at jeg havde pralet med at vi legede rutsjebane og hun synes det var helt vildt sjovt.

Det er måske ikke helt det dette billede siger...

Hvordan kan man få sig selv til at gøre sådan noget???

Hvad sker der for folk der kan finde på at gøre sådan noget.

Jeg kunne ikke se vidioen til ende det er jo fulstendig vildt at der er nogen der kan opføre sig på den måde.

Se hvad jeg taler om her

Lørdags morgen hygge...

Her til morgen stod Emilie "tidlig" op.

Ikke at jeg skal brokke mig, for her hjemme er tidlig før kl. 7, og det er jo faktisk ren luksus.

Glad og fornøjet lille krudtugle, der lige har indtaget en stor portion havergrød.

Farmand har været i Tyskland hele ugen for at arbejde og kom hjem kl. 1 i nat, så Emilie så ham først her til morgen da hun stop op.
Det var skønt at se gensynsglæden i hendes ansigt, da hun fik øje på ham i sengen.
Men han var kedelig for han sov, og det skulle han have lov til, han have været på landevejen i 10 timer for at komme hjem.
Nu er farmand så stået op, og krudtuglen ligger ude i sin barnevogn og sover, så genforeningen må vente lidt endnu.

Hip hip hurra

I tirsdags fylde morfar 60.

I den anledning var vi et smut forbi den lokale kineser restaurant sammen med moster, onkel, fætter Marcus, oldemor og selvfølgelig også mormor og morfar.

Efter vi havde mæsket os i den store kinesiske buffet, med alt hvad der til høre, kørte vi hjem til mormor og morfar og fik kaffe og lagkage.

Ungerne puttede i mormor og morfars seng med tegnefilm.

Fætter Marcus og Emilie putter under mormors dyne og ser tegnefilm.

Detter er en prøve...

Ja nu må jeg jo se om det virkelig er noget for mig, det der med at blogge.

Jeg har nu fulgt med i en del blogs og er vild med konceptet så nu har jeg besluttet at kaste mig ud i denne verden, så må det briste eller bære.

Nå men hvordan starter man så sådan en blog???

Det mest oplagte vil jo helt klart være en præsentation

Jeg hedder Charlotte, jeg er 29 år er gift på 2. år med min skønne mand, som jeg været sammen med i snart 11 år, vi har lille Emilie på 6 ½ måned.

Pt. er jeg på barsel. Til hverdag er jeg kok.
Jeg er netop blevet fyret fra mit job, så sådan et skal jeg ud og finde inden min barsel slutter, men det er der jo laaaanng tid til...

Jeg har en forventning om at denne blog, vil komme til at være et lille kighul ind i min hverdag både på godt og ondt, så nu er det så bare at se hvad tiden vil bringe.